INVITATION – Webinar om Byudvikling i EU
Tirsdag den 14. maj kl. 13:00 – 14:30 inviterer de danske kontaktpunkter for de to EU-programmer, European Urban Initiative (EUI) & URBACT, til et fælles webinar for alle, der arbejder med og er interesserede i byudvikling.
Leder du efter nyeste viden, inspiration, erfaringsudveksling, netværk og muligheder for at opnå økonomisk støtte til et byudviklingsprojekt i Danmark? Så kunne EUI og URBACT måske være relevante programmer at kigge nærmere på…
På webinaret finder du ud af mere om, hvad de to programmer er og hvad mulighederne er for dig som by-aktør – lige nu – og i et lidt længere perspektiv. Der bliver selvfølgelig rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs. Du får desuden lejlighed til at møde Cecilie Lindstrøm fra Norddanmarks EU-kontor - et af 5 danske regionale og kommunale EU-kontorer, der har kontorer både i Bruxelles og Danmark og som bl.a. hjælper kommunerne med at ansøge forskellige EU-programmer om funding.
Program:
13:00 Velkomst
13:05 URBACT - præsentation af programmet og aktuelle CALLS / Mette Hviid Hoff Jakobsen og Stine Hildebrandt Vendelboe, URBACT Danmark, Erhvervsstyrelsen
13:30 EUI - præsentation af programmet, cases og aktuelle CALLS / Anne Møller, EUI-kontaktpunkt Danmark, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
13:55 EU-projekter - hvordan søger man? / Cecilie Lindstrøm, Norddanmarks EU-kontor, Dacob
14:20 Spørgsmål - og tak for idag!
Har du spørgsmål på forhånd, så send dem til os når du tilmelder dig. Så kan vi bedre skræddersy programmet.
Tilmeld dig senest den 10. maj ved at sende en mail til eui@plst.dk med oplysninger om navn og en mailadresse vi kan sende deltagerlink til.
Vi glæder os til at se dig på skærmen!
Læs mere om EUI Danmark her: Denmark | EUI (urban-initiative.eu)
Læs mere om URBACT Danmark her: Danmark | urbact.eu
Læs mere om DACOB her: dacob - dacob